{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
5.227 visninger | Oprettet:

Hvordan man kan vælge sig en fladskærm {{forumTopicSubject}}

Dette indlæg er lavet for at hjælpe folk på vej i fladskærms junglen. Her følger nogle simple råd der kan være til stor hjælp når familien skal have en flad.

Det man skal kigge efter er simpelt. Der er kun 3 ting der virkelig er vigtige.
1: Er sort rent faktisk sort, eller er det en grå nuance.
2: Er hvid rent faktisk hvid, eller er det en bleg blå.
3: Hvor godt står rød?

Forklaring:
1: Sort er svært for en LCD skærm, fordi LCD ikke i sig selv udsender lys. Derfor benyttes der baggrundsbelysning. Det er en konstant lyskilde der lyser gennem LCD panelet. Når der så skal vises sort skal den enkelte LCD pixel være i stand til at lukke for den lys der kommer bagfra. Det er bestemt ikke nemt for noget i den størrelse. Det kan dog blive bedre i fremtiden med LED baggrundsbelysning, da man så vil kunne slukke for baggrundsbelysningen de steder på skærmen det må være nødvendigt. Det er sådan samsung opnår en kontrast på 100.000:1 på deres kommende LED generation.

2: Igen et problem med baggrundsbelysning. Det kommer af at baggrundsbelysningen rent faktisk ikke er hvidt. Det er en svag nuance af blå. Samme blå farve som diode cykellygter. Det er stort set umuligt at korrigere blåt til at blive hvidt, og derfor en ting man skal kigge efter.

3: Endnu engang pga. baggrundsbelysning. Grundet den blå farve, blive rød, ligesom hvid, en svær farve at lave. Det er fordi rød er den modsatte farve af blå, og hvis det blå lys ikke kan korrigeres, går det ud over den røde farve.

Med de 3 råd i baglommen burde de fleste være godt forberedt.

Ang. digital tuner.

Min personlige mening omkring digital tuner er ikke positiv.
Hvis man skal bruge TV i både eller i campingvognen. Den kan også være smart hvis man har brug for at booste sig signal et sted hvor man er 100% afhængig af sin egen loft eller tag antenne.

Har man ikke egen antenne vil man med 90% sansynlighed skulle have en boks under TV'et under alle omstændigheder.

Man undgår sikkert heller ikke en boks selvom man har egen antenne, fordi regeringen ikke kan beslutte sig for en endelig standart. De tunere vi ser idag understøtter mpeg2 dekodning, men noget kunne tyde på vi får brug for mpeg4 dekodere for at have nok plads på de MUX'er der bliver til rådighed. Sker det er de idag indbyggede digital tunere endnu mere ligegyldige.

Jeg håber dette indlæg er et som folk vil gemme, og linke til hvis nogen spøg til råds.
Det vil selvfølgelig ikke være alle der er enige med mig, men det er da en start.

Folk er selvfølgelig velkomne til at komme med deres egne tilføjelser.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan man kan vælge sig en fladskærm
  • #1   27. jul 2007 Godt initiativ Bjarke.

    Dettte har vi manglet længe


  • #2   27. jul 2007 Havde sparet mig for timers søgen på nettet blot 3 uger siden smiley



  • #3   1. aug 2007 Her kommer lige en tilføjelse med lidt forklaringer af de 3 mest brugte teknologier, plus lidt ekstra råd.

    Der benyttes idag primært 3 forskellige teknologier. Plasma, LCD og Projektion.

    PDP, eller Plasma Display Panel.
    Plasma er ikke nogen ny teknologi, og de første rigtige fladskærme man så var plasma.
    Idag er det typisk plasma der har det bedste billede, men de er ofte også lidt dyere end LCD, og de kommer i de fleste tilfælde kun fra 42" og op.

    En plasma skærm består af en masse små celler der hver udgør en pixel. Hver celle er delt op i 3 mindre celler der hver representerer en grundfarve, som man kender det fra CRT skærme. For at give pixlen en farve gives den en strøm, og den strøm bestemmer hvor kraftigt hverfarve skal lyse i den enkelte pixel.
    Denne strøm er også grunden til at mange plasmaskærme har en svag summelyd, som er tydligere når der er meget hvidt på skærmen.

    I og med en pixel kun lyser når den får strøm har plasma skærme en rigtig god kontrast. Hvis en pixel skal være sort, undlader man bare at give den strøm og så lyser den ikke. Meget sortere bliver det ikke. Det er også derfor kontrast på en plasma skærm altid er målt "statisk". Der er ingen baggrundsbelysning der kan ændres på.

    Ulemper ved en plasma er at det er svært at lave cellerne tilstrækkeligt små, og derfor er opløsningen på de fleste PDP'er kun på 1024x768 imod de 1366x768 man typisk ser på LCD. Samme grund at man ikke ser særligt mange Full HD PDP'er. Og den man ser har ofte kun stadig kun 1024 pixler i bredden, og de nødvendige 1080 pixler i højden.

    Der er mange der har et rigtigt dårligt billede af plasma, og det skyldes ikke mindst at plasma havde rigtigt mange, rigtigt slemme børnesygdomme, som ødelage renoméet.
    Problemerne var at skærmene mistede farverne meget hurtigt, de larmede, brugte meget strøm og gik let i stykker.
    Idag er produktionen af cellerne så forfinet at levetiden er skudt utroligt i vejret, og hos f.eks. pioneer har man en halveringstid på omkring 7-8 år. Efter så lang tid vil farvemætheden være omkring halveret, men det er stadig en meget godt billede. For ikke mange år siden gik der kun omkring 3-4 år før farver kunne være helt væk.

    Et andet problem var strøm, men det er også blevet forfinet. Idag siger man at en 42" PDP bruger ca. lige så meget strøm som en 40" LCD i gennemsnittet. En LCD bruger samme mængde strøm hele tiden, pga en konstant baggrundsbelysning, mens plasma'ens strømforbrug svinger i takt med hvor mange celler der er igang.

    Plasma er også blevet langt mere holdbar. Pioneer har den laveste fejlrate af alle fladskærmsproducenter (men det har nok også lidt med byggekvalitet at gøre). Et af problemerne med gamle skærme var at den tykke og tunge glasplade i fronten kunne knække under sin egen vægt. Den plade er idag så let og holdbar at PDP'en nemt holder til en køretur selvom den ligger ned.

    Plasma er nok valget hvis man kun går efter fantastisk sortkontrast og flotte farver, og kan leve med man ikke får en høj opløsning.

    Puha det var langt. Tror hellere jeg må dele det her op i indlæg. 8)


  • #4   1. aug 2007 Videre til LCD.

    LCD, eller Liquid Crystal Display er klart den mest udbredte fladskærmstype idag. Oprindeligt udviklet til små skærme, til f.eks. fly, er LCD idag noget man ser overalt. De er billige at producere og kan laves i store størrelser, men de har også deres ulemper.

    Et LCD panel er i sig selv ikke i stand til at udsende lys (som plasma celler er det), og derfor er en LCD skærm afhængig af god baggrundsbelysning.
    Baggrundsbelysning har jeg allerede været lidt inde på i første indlæg, men det kan uddybes. I LCD idag består baggrundsbelysning af phospherrør der sendes gennem et diffust filter, for at gøre belysningen ensartet. Derefter kommer lyset igennem selve LCD panelet. Der arbejdes med at gå over til LED (dioder), for at få mere kontrol over lyset.

    I og med der altid er tændt for baggrundslyset er det meget svært for en LCD at opnå en god kontrast. Godt nok reklamerer mange LCD'er idag med kontraster på mange 1000:1 (Samsungs kommende serie når op på omkring 25.000:1) men det opnås kun ved at regulere intensiteten af baggrundsbelysningen. Den virkelige statiske kontrast (også kaldet "on-screen" kontrast) er snarre omkring de 1.500:1. På Sony's kommende W3000 er den reelle kontrast på 1.800:1, hvor plasma, i den nuværende generation ligger omkrin 4-5000:1, og i Pioneers 8G når 20.000:1. Statisk!

    Forskellen på dynamisk og statisk kontrast skal ses i målenormen. Statisk kontrast er målt ved at lade skærmen vise et skakbræt af sorte og hvide felter, hvor forskellen så måles.
    Dynamsik kontrast er målt med afstand. Dvs. man f.eks. lader skærmen vise et helt hvidt billede. Det finder skærmen ud af, og den reagerer ved at skrue op for intensiteten af baggrundsbelysningen. Det måles så, hvorefter man lader skærmen vise et helt sort billede. Igen mærker skærmen det, og den skruer ned for lyset. Der måles igen og den forskel man finder frem til er den dynamiske kontrast.
    Problemet er at der ikke findes en standart for hvordan det skal måles, så fabrikanter kan pynte på deres tal så meget de har lyst til. Ligesom når man måler watt efter pmpo standart (pap).

    Som nævnt er også farve svært for en LCD, da den skal korregere for fejl i baggrundsbelysningen og lysforhold i fremvisningsrummet. Afvigelser kommer også hvis skærmen ikke har et godt farvefilter.
    Samsung og Sony har et samarbejde de kalder WCG - Wide Colour Gamut.

    Bevægelser er også et stort problem da LCD pixlen skal bruge tid på at skifte fra en farve til en anden.
    Opdateringshastisheden er igen en enhed man kan måle som man vil. De fleste skærme idag er målt til omkring 8ms, men det er ikke oplyst om det er fra sort til hvid, eller fra en farve til en anden. Det er et problem da det er vidt forskelligt hvad hastigheden er.
    Det kan nemt identificeres med et besøg i den lokale butik. Det er sjældent et problem at finde en billig skærm med opdateringshastighed på 8ms, men hvor billedet er farligt sløret og skyggerne trækkes over hele skærmen. Omvendt er det også ret nemt at finde en kvalitetsskærm der ikke har den slags problemer, men også kun har en opdatering på 8ms.
    Det kan også skyldes at der sparres på de processorer der sidder inde i skærmen, ikke er istand til at følge med.

    LCD er skærmen man skal vælge hvis det skal være billigere end plasma, men stadig god billedkvalitet (hvis man undgår de billige no-name skærme som prosonic, mirai, DMTech og hvad har vi). Der er _meget_ stor forskel fra en god til en dårlig LCD.
    Det er noget man vil kunne se i butikken, men det er ikke sikkert det er noget man vil være generet af når man har taget skærmen med hjem, hvor man ikke kan sammenligne direkte. Så en billigere skærm kan sagtens være det rigtige valg, hvis man ikke er kritisk.


  • #5   1. aug 2007 Hold da op, hvor er jeg træt.

    Vi tager lige den sidste også.

    Projektions TV'er har været på markedet i lang tid. Også længere end både LCD og Plasma. Teknologien bygger på at have en "kanon" der skyder billedet ind på nogle spejle der så sender billedet videre til en skærm.
    Fordelen er at man kan lave en skærm næsten så stor som man har lyst til uden at øge omkostningerne nævneværdigt, da pengene bruges på kanonen og ikke størrelsen af skærmen.
    Projektions TV er ikke særligt udbredte idag, og det skyldes ikke mindst at de har en elendig betragtningsvinkel. Det skyldes at skærmen's pixler skal "fange" den rigtige "stråle" og forhindre den i at genere de andre. Det er ikke så stort et problem som det har været, men det er stadig synligt.

    Projektion er vejen man skal gå hvis man vil have mange tommer til små penge. 50" fra Sony kan fås helt ned til omkring 14.000 i udsalg.

    Og så er det vist godnat fra mig, efter den her roman.


Kommentér på:
Hvordan man kan vælge sig en fladskærm

Annonce