Der findes mange kasinoer rundt om i verden. Nogle af de mest kendte ligger i Las Vegas på The Strip, i Monte Carlo, i Baden-Baden i Tyskland samt i Rustenberg i Sydafrika, men der findes også mange andre virkelig gode kasinoer rundt om. På et kasino kan man selvfølgelig spille en masse forskellige spil, men lige nu skal vi fokusere på roulette og besøge nogle af de bedste kasinoer med lige præcist dét spil i fokus.
Et dyk ned i roulettens historie
Roulette er et spil, der har været spillet i mange år. Det blev opfundet i Frankrig engang i det 18. århundrede, og spillets oprindelse forklarer dets navn – roulette betyder nemlig ’lille hjul’ på fransk. Roulette er netop udformet som et hjul, hvori man spinner en kugle. Spillet har sidenhen udviklet sig til det, vi kender i dag, hvor man netop spinner en kugle og prøver at gætte, hvilket nummer, kuglen lander på. Spillet er også blevet meget populært på nettet, hvor roulette kan findes i mange forskellige former og give timevis af sjov, når man trænger til at koble helt fra og geare ned.
Spil roulette i Las Vegas
Der findes som sagt forskellige former for roulette. I Las Vegas, som blandt andet er kendt for The Strip og sine mange store kasinoer, kan man faktisk spille hele fire forskellige slags roulette. Man kan spille europæisk roulette (også kaldet fransk roulette eller single zero roulette), double zero roulette og triple zero roulette.
Europæisk roulette har 37 numre inklusiv et 0. Det betragtes som det mest gængse og den nemmeste udgave af roulettevarianterne med den største RTP (Return to Player). Europæisk roulette kan findes på The Plaza Hotel and Casino, som er det eneste sted, det kan findes i downtown Las Vegas. Hvis man skal spille europæisk roulette andre steder i byen, skal man ud i high roller-områderne.
Double zero roulette kaldes også for amerikansk roulette og har, som navnet antyder, 38 numre inklusiv to 0’ere. Det er den mest gængse form for roulette i Las Vegas og kan findes i næsten alle kasinoerne inklusiv det eksklusive Wynn og Encore, The Bellagio og The Venetian.
Triple zero roulette kan også findes mange steder på The Strip, men populariteten er ikke lige så høj som hos de andre varianter – og med god grund. Med hele tre 0’ere på boardet, er oddsene nemlig i høj grad i husets favør. Skulle man alligevel få lyst til at prøve det, så kan denne variant blandt andet findes hos The Venetian, Palazzo, Circus Circus, Park MGM, og Luxor.
Besøg Aspinall’s i London
I Aspinall’s i Londons eksklusive Mayfair-kvarter kan man spille roulette i fornemme omgivelser. Det private spilleetablissement har en rig historie, der dog ikke går særligt langt tilbage. Stedet har rødder i The Swinging Sixties. Her var det blandt andre Londons eksklusive og rige grupper, der besøgte Aspinall’s og det var især roulette, der blev spillet. Kasinoet har en farverig historie og trives stadig i bedste velgående den dag i dag. Det er dog ikke længere den excentriske millionær John Aspinall, der ejer kasinoet, men derimod Crown Resorts Group, der har base i Melbourne i Australien.
The Venetian, Macau
I det kinesiske distrikt, Macau, findes et kasinoområde uden lige. Her finder man masser af lys, glitter og kasinoer i hobetal. Området og dets potentiale har længe tiltrukket de store moguler fra Las Vegas, og det har blandt andet ført til opførelsen af The Venetian, Macau. Her finder man over 500 spilleborde – heriblandt flere forskellige slags roulette. Det er kasinoets udformning og udsmykning, der gør oplevelsen helt speciel – det er nemlig inspireret af Venedigs kanaler, og man kan endda tage en tur på kanalerne i gondoler og opleve et strejf af magi, netop som man kender det fra det rigtige Venedig.
Man kan altså finde magiske spilleoplevelser rundt om i hele verden og især, hvis man er på udkig efter specielle steder at spille roulette, er der meget at komme efter. Fra Las Vegas og London til Macau – det skorter bestemt ikke på fantastiske steder at spille roulette. Og så er der den øvrige bonus, at disse byer også har meget andet godt at byde på, hvilket bare fuldender ferien og gør det hele yderligere spændende.