Den gode lyd kræver det rette udstyr og de rette omgiv...

Den gode lyd kræver det rette udstyr og de rette omgiv...

16. mar 2020

I en tid, hvor mere og mere musik bliver digitaliseret, og hvor der sælges færre og færre fysiske kopier af albums, er der kommet mere og mere fokus på den bedst mulige lyd. Store højttalere har altid været et must hos særligt de unge mænd, men flere og flere er begyndt at begive sig ind i HIFI’ens verden for at kunne nyde deres favoritmusik på bedst mulig vis. Her er der dog mange, der glemmer, at selv det bedste hifi-anlæg ikke yder sit bedste, hvis det ikke er placeret i de rette omgivelser - og det er faktisk vigtigere, end at du har det dyreste udstyr på markedet.

 

Tænk over møbleringen i rummet

Når man skal lytte til musik, så er det selvfølgelig vigtigt, at man sidder komfortabelt og har mulighed for at nyde musikken til fulde - men musikken kan nemt blive forvrænget en smule, hvis der er for mange andre møbler i rummet. 


Det er derfor ufattelig vigtigt at tænke over, hvordan man vælger at møblere det rum, som man hører musik i. Herudover kan det være en kæmpe fordel at få hængt én eller flere lydisolerende skumpuder eller masser af kunst på væggene, da det er med til at fjerne en masse af den modklang, der kan komme pga. rummets vægge. Der er i det hele taget mange tiltag, man kan gøre for at fjerne den irriterende og rungende vibrator fra lydbilledet, og en hurtig Google-søgning vil garanteret fortælle dig de bedste løsninger.


 

Gå i en forretning, hvor du kan prøve udstyret af

Når man skal vælge det rette udstyr, så er prisen selvfølgelig normalt en faktor, man kan bruge til at sortere fårene fra bukkene. Prisen er en god indikator for, hvor godt udstyr der er tale om, men i virkeligheden er det op til dig og dine ører, om udstyret passer til din smag. Der er forskelligt udstyr, der passer godt til forskellige musikgenrer, og derfor kan det kun anbefales at komme ned i en forretning og prøve udstyret af, inden du køber nyt eller brugt hifi-udstyr.

 

I mange af de professionelle butikker har de et specifikt lokale, der er opsat til formålet, og her kan man sætte et par af sine yndlingssange på og blive lidt klogere på, om udstyret passer til ens smag. Det rette udstyr betyder selvsagt alt for musikoplevelsen, og derfor kan det betale sig at afsøge forskellige muligheder, inden man laver en ny hifi-investering.


 

Gå ikke helt digitalt - de fysiske kopier har mere charme

Til sidst skal der blot lyde en opfordring til, at man ikke lader hele sin musikverden blive digital i fremtiden. Selvom det er både fristende og belejligt at have hele sin musiksamling på telefonen, så fjerner det bare noget af charmen ved at lytte til musik. Hvad enten man er til LP’er eller CD’er, så er de fysiske kopier stadig en del af oplevelsen, og hvem siger, at man ikke kan kombinere en digital musiksamling med en fysisk på én og samme tid? Musiklyttere har altid gået nye veje for at lytte til deres musiksamlinger, men lige her kan det bestemt betale sig at træde et skridt tilbage og lytte til de gamle kopier indimellem.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce