Skal du ud og investere i et nyt tv, så er der næsten lige så mange valgmuligheder, som du har kanaler på tv’et. Det kan være svært at gennemskue, hvad man virkelig har brug for, og der er masser af modeller, der synes ens men i meget forskellige prisklasser.
Her kommer 3 råd, som du kan tage med dig, når du bevæger dig ud i tv-junglen. Rådene fortæller dig ikke, hvilket tv, der er perfekt til dig, men det er praktisk værktøj, der ruster dig til at foretage dit valg.
Læs specifikationerne - og ignorér (de fleste af) dem!
Som en tommelfingerregel kan du regne med at specifikationslisten er designet til at sælge dig produktet, og gerne det dyreste med flest specifikationer på listen. Der hvor du skal lægge din opmærksomhed er under Input og vægt/dimensioner
Lad dig ikke overvælde, og brug specifikationslisten til at sammenligne, når du har brug for det - f.eks. om det har indbygget smart tv, HDR eller en smart fjernbetjening - men det siger ikke meget om den oplevede billedkvalitet.
Større er faktisk bedre
Størrelsen på tv’et kommer selvfølgelig an på rummets størrelse - jo større rum og afstand fra tv’et til hvor du sidder - jo større tv har du brug for.
Til soveværelset skal du f.eks. kigge efter minimum 40 tommer og er det til stuen, så er det mindst 55 tommer - men 65 tommer vil være bedst. (Husk igen, at justere i forhold til rummets størrelse - bor du på kollegieværelse, har du nok ikke brug for en skærm på 65 tommer). At købe et større tv kan gøre en kæmpe forskel på oplevelsen, når du ser tv. Så prøv det :)
Hvis dit nye, store tv, skal sidde i et tv-møbel, så sørg for at der er rigeligt med luft fra tv’et til reolens kant, så ventilationen sikres. Bedst er det dog, med et væghængt/fritstående tv.
4K og HDR er en god investering
4K-tv (UHD - Ultra High Definition) har 4 gange så mange pixels som standard 1080p opløsnings-tv. Det lyder som en stor forbedring, men det kan faktisk være svært at se kvalitietsforskel på et 4K TV og et “gammeldags” HDTV. 4K TV er til gengæld lettere at producere, og derfor kan du efterhånden finde mange gode tilbud på 4K TV.
De fleste TV i mellemprisklassen og i den lidt dyrere ende har efterhånden HDR kompabilitet. HDR giver bedre kontrast og farve, og derfor er der en større chance for at du vil kunne se forskellen, når du sammenligner med et alm. HDTV. HVor stor forskellen er, afhænger af det enkelte TV og selvfølgelig, at du ser indhold, der er i HDR.
4K TV-programmer og film er endnu sjældne, og HDR er endnu mere et særsyn - men f.eks. Netflix tilbyder enkelte programmer i HDR.
Når alt kommer til alt, så er det bedste TV 4K TV med HDR, og hvis du skal have et mellemstørrelse eller større TV, så ender du sikker med at købe et 4K TV under alle omstændigheder, og der er god chance for at du også får HDR med.