Gør din have forårsklar

Gør din have forårsklar

24. feb 2022

Foråret nærmer sig med hastige skridt. Flere steder er vintergækker og erantis begyndt at pible frem. Det betyder, at det er ved at være tid til at gøre haven forårsklar. For nogen kan det virke uoverskueligt, at skulle finde ud af, hvor man lige skal begynde med det store arbejde. Hvis du mangler inspiration til hvordan du kommer i gang med klargøringen, kan du læse med her.

Trampolin til både leg og udvikling

Der er noget livgivende over børn, der leger i en have. Efter en lang vinter har de måske set lidt for meget fjernsyn, og trænger til at få brugt noget energi. Der er mange måder at invitere børn til leg i haven. En af de mest populære er trampolinen. Den er ikke bare et godt stykke legetøj, men også et redskab der kan hjælpe med den fysiske udvikling i forhold til balance, koordinering af arme og ben og reaktioner. Hvis du er en af dem, der synes en trampolin er grim og fylder, kan du for eksempel grave den ned, så den er mindre synlig og mere sikker for børnene. Trampoliner er desuden ikke kun for børn, men også for barnlige sjæle. Du kan læse mere om de bedste havetrampoliner til både store og små haver på Bomagasinet.dk 


Klargøring af terrasse, drivhus eller haveskur

Hvad enten du har en terrasse, et drivhus eller haveskur, skal disse selvfølgelig forårsklargøres. Hvis du har en fliseterrasse, trænger den måske til at blive renset med en stiv kost, så ukrudt bliver fjernet. Du kan slutte af med at give fliserne noget fugesand, som skal ligge et par dage, hvor du fejer regelmæssigt for at fylde sand i fugerne. Hvis du har en træterrasse, som er blevet dækket af snavs og alger, kan du give brædderne olie, maling eller en anden overfladebehandling. Hvis du har et drivhus, er det måske ved at være tid til at fjerne alle planterester i drivhuset. Samtidig trænger drivhusets glasruder formentlig til en pudsning efter vinteren.


Planlæg din køkkenhave

En køkkenhave kan både være nogle krukker med krydderurter, et bed med jordbær eller højbede med en masse forskelligt. Når du skal planlægge din køkkenhave, kan du overveje, hvad du særligt vil kunne få gavn af. For eksempel kan det være spild af tid at dyrke kartofler, hvis du ikke har overskud til at grave dem op og skrælle dem. De afgrøder der er nemmest at dyrke er bladgrøntsager, altså salat og krydderurter såsom dild, timian og persille. Det er kun din fantasi, der sætter grænser, og du kan afprøve forskellige ting hvert år.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce