{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Musikanlæg CERWIN-VEGA 10000

2.012 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen av-enhed er oprettet og stemt ind. Opret din egen av-enhed

Alex A
Mand | 32 år | Oprettet: 20. feb 2007


Musikanlæg CERWIN-VEGA

Prisklasse:
10000
Forstærker/reciever:
NAD Forstærker pisse god forstærker.
model C 325BEE. Suveræn stereoforstærker med teknologi nedarvet direkte fra den eksklusive NAD Masters Series. Hvis både lydkvalitet, råstyrke og budget betyder noget for dig, finder du ikke en bedre forstærkerløsning. Endnu en født klassiker fra NAD!


Med den nye C325BEE lægger NAD sig endnu en gang suverænt i spidsen, når det gælder råstyrke og musikalitet for pengene. Mange af de indhøstede erfaringer fra arbejdet med den eksklusive Masters Series er lagt ind i C325BEE, og hvis du vil have bedre præstationer, kan du roligt starte din eftersøgning blandt konkurrenter til den dobbelte pris eller mere.

C325BEE har alle de unikke tekniske løsninger, der har gjort NAD til det, de er i dag. Plus et par helt nye. Klassikerne Soft Clipping og PowerDrive har bl.a. fået selskab af BEE Clamp, som forhindrer overophedning og forvrængning ved drøje belastninger. Andre nyheder er et patenteret feedback/feedforward-kredsløb, ny DC-servo, nyt optimeret printlayout, surface-mounted print i Klasse-A gain-modulerne, håndtrimmede tonekontroller, stivere chassis m.m. Og på fronten får du en bekvem mini-jack indgang til din bærbare afspiller!

Effekten er 2 x 50 W kontinuerligt i 8 ohm. Men NAD-watt er ikke som andre watt. Når det behøves, leverer den massive strømforsyning hele 110 W i 8 ohm, og i 2 ohm – en belastning, som de fleste forstærkere i denne prisklasse ikke engang tåler – yder den hele 2 x 220 W! Så der er kræfter nok - også selvom du har såkaldt ”vanskelige” højttalere.

Du kan få C325BEE i traditionel NAD-grå eller moderne titanium-finish.


Specifikationer

2 x 50 W i 8 ohm (kontin. effekt, begge kanaler samtidigt, 20-20.000Hz)
2 x 110 W i 8 ohm (dynamisk effekt - IHF)
2 x 160 W i 4 ohm (dynamisk effekt - IHF)
2 x 220 W i 2 ohm (dynamisk effekt - IHF)
PowerDrive
Soft Clipping
BEE Clamp
Hölmgren ringkernetrafo
Diskret opbygning med surface-mount klasse A-gainmodule
7 x Line-In, inkl. to Tape-In/Out
Indgang for bærbar afspiller (MP3 el. lign.)
Forgyldte tilslutningsterminaler
Pre-Out/Main-In
Tone Defeat (frakobling af tonekontroller)
Relæomskifter til signalkilde
IR In/Out
Udgang til hovedtelefon
12V Trigger udtag
Mål: 43,5 x 13,2 x 35 cm (BxHxD)
Vægt: 8 kg

Tuner
Cd-afspiller
Pladespiller
Båndoptager
DVD/Video
LUMATRON DVD Ikke den bedste men den er er da og den kan afspille.
Højttalere
CERWIN-VEGA Højttalere mega gode kan kun anbefales.
med dens 12 tommer bass kan den flytte en helveds masse luft. en bass der virkelig kan pumpe.Den næststørste model i Cerwin-Vegas VE-serie giver dig mere valuta for pengene end mange andre producenters topmodeller. Vil du have bas, enorme lydtryk og massive oplevelser selv i rigtig store rum, må du ikke gå glip af VE-12F!


Cerwin-Vega mener bestemt, at størrelsen spiller en rolle, i hvert fald når det gælder størrelsen på basenheden. VE-12F er den næststørste højttaler i den nye VE-serie og har en 12-tommer enhed, som kalder på respekt! Størrelsen på basenheden afgør både, hvor dybt en højttaler går, og hvor højt den kan spille. Dette gælder for alle monstrene fra Cerwin-Vega, og i dette tilfælde betyder det, at VE-12F klarer det meste - fra pop og rock til techno og hiphop ved øredøvende lydniveauer.

VE – Værdige Efterfølgere
Den nye VE-serie afløser V-serien, som var en stor salgssucces. Ikke mange højttalere kunne tilbyde så meget og så god lyd som V-serien, og når de nu endelig møder deres overmænd, er det naturligvis Cerwin-Vega selv, som står bag.

Foruden de tre gulvmodeller VE-15F, VE-12F og VE-8F findes der to modeller, som er beregnet til brug i hjemmebiografen: centerhøjttaleren VE-5C og stativ/baghøjttaleren VE-5M. Herudover finder du en massiv subwoofer - VE-28SX - som for alvor kan sparke liv i hjemmebiografen. Et anlæg med VE-højttalere kan give en særdeles realistisk biograflyd, og musikkens attack er så kraftfuldt, at din krop og dine indvolde bliver udsat for hård massage.

VE – Verdensberømte Egenskaber
Den nye VE-serie passer lige godt til hjemmebiografen som til rock, hiphop eller r’n’b på stereoanlægget. I begge tilfælde er højt volumen og kraftfuld dynamik vigtige egenskaber, og det er præcis dette, som Cerwin-Vega er allerbedst kendt for. De har arbejdet med pumpende bas og højt volumen siden 1954 og har altså mere end 50 års erfaring med hårdtslående lydunderholdning.

Det var i øvrigt Cerwin-Vega, som fremstillede højttalerne til et af filmhistoriens største lydanlæg. Til filmen ”Earthquake” specialkonstruerede de et lydsystem, som skulle formidle den skælvende lyd fra en jordrystelse, og det lykkedes så godt, at flere biografer fik revner i både vægge og tag efter at have vist filmen! VE-seriens højttalere er naturligvis ikke helt så kraftige, men det giver alligevel en fornemmelse af, hvad Cerwin-Vega er i stand til, når det handler om film- og biograflyd.

Selvom Cerwin-Vega er blevet verdensberømte for kraftfuld bas og ekstreme lydtryk, så kan deres hjemmehøjttalere klare meget andet end bare stenhård rock og eksplosive filmeffekter. VE-højttalerne er måske ikke det perfekte valg, hvis du udelukkende lytter til klassisk musik, men de fungerer strålende med de fleste andre stilarter, for eksempel almindelig pop og jazz. Al musik lyder jo bedst, når den gengives med dynamik og en naturtro bas...

VE – Virkelig Engagerende
VE-12F har en følsomhed på hele 93 dB. Det betyder, at det er nok med en enkelt watt for at højttaleren spiller 93 decibel - et lydtryk næsten som et trykluftbor på kort afstand. Trods den høje følsomhed skal du dog have mere end en lille 20-watt forstærker, hvis denne massive højttaler skal komme rigtig til sin ret. For at få kontrol over den store basenhed kræves der betydelig højere effekt, og hvis du vil have det maksimale ud af VE-12F, skal du bruge en forstærker på mindst 2 x 100 watt i 8 ohm. VE-12F tåler helt op til 300 watt max-effekt, så reglen om at større er bedre, gælder definitivt her.

12-tommer basenheden giver en fysisk og slagkraftig basgengivelse, som de færreste andre højttalere kan matche. Når volumen bevæger sig opad, flyttes der så meget luft i rummet, at ting og sager begynder at bevæge sig rundt på hylderne. Hvis dit inventar skal forblive på sin plads, bør du næsten overveje at sømme det fast til underlaget!

VE – Velkendte Enheder
Hvis du fjerner fronten på VE-12F, så mødes du af et velkendt syn. Det røde kantophæng på basenheden er blevet et kendetegn for Cerwin-Vegas ekstreme præstationer, og noget som adskillige mindre seriøse producenter har forsøgt at kopiere. Men der findes naturligvis kun én original!

VE-højttalerne er udstyret med robuste basenheder med lang slaglængde. Takket være støbte chassiser og et stærkt ophæng kan enheden både spille højere og gå dybere. Den lette og stive membran reagerer lynhurtigt på musiksignalet, og basgengivelsen bliver hurtig og detaljeret. Rigtig god bas er ikke bare dyb, den er også præcis.

Også diskanten er af høj klasse. Til de højeste frekvenser har Cerwin-Vega valgt en ny Mylar-diskant, som med en diameter på hele 1,25 tommer kan følge med de øvrige enheder, når det gælder dynamik og volumen. Mellemtone-enheden er også konstrueret for at følge med i de høje lydstyrker, samtidig med at det er optimeret til at gengive stemmer og instrumenter med en flot opløsning.

VE – Velbygget Elegance
Cerwin-Vega er måske ikke ligefrem verdensberømte for deres lækre design og forførende skønhed. Deres store højttalere kræver store kabinetter og må være stive og robuste for at tøjle de voldsomme kræfter fra enhederne og give dem stabile arbejdsbetingelser. VE-højttalernes form opfylder denne funktion, men de har også fået et stilrent udseende, med en forholdsvis smal front. Dette gør gulvmodellerne lettere at placere, og de optager ikke så meget gulvplads. Den smallere form hjælper også med at afstive kabinettet og dæmper vibrationer fra den tunge bas.

Højttalerne dækkes af diskrete fronter, som gør, at de ikke stjæler opmærksomheden fra resten af indretningen. Hvis du vil have et udseende, som minder om lyden, kan du bare tage fronterne af. Så kan du både se og høre, at det handler om Cerwin-Vega!

VE – Vedvarende Energi
For en sikkerheds skyld har diskanten en indbygget sikring, som udløses automatisk, hvis der er risiko for overbelastning. Sikringen kan i mange tilfælde redde diskanten, så du ikke skal ud og købe en ny enhed, men husk alligevel, at forvrængning og overbelastning kan ske så pludseligt, at sikringen ikke kan følge med. Selv basenheden er beskyttet af en sikring, som slår fra, hvis energiniveauet bliver for højt. Denne sikring er af den normale smeltetype, og skal derfor udskiftes, hvis den - mod forventning - brænder over.

VE – Very Entertaining!
Cerwin-Vega handler om fest og underholdning. Sammen med en kompetent forstærker får du et anlæg, som gør, at du kan se frem til mange års massive oplevelser - for ikke at tale om de lystne blikke fra dine misundelige venner. Men de kolossale kræfter bør anvendes med et vist mål af forsigtighed, og pas på ørerne! VE-højttalernes ekstreme egenskaber i kombination med alt for livlige fester og filmaftener kan give varige høreskader og bringe dig på kollisionskurs med børn, voksne og dyr i hele nabolaget!


Specifikationer

12-tommer baselement
6,5-tommer mellemtone med fiber-imprægneret mambran
1,25-tommer diskant med silver-Mylar-membran
Frekvensområde: 28-20.000 Hz
Impedans: 8 ohm
Følsomhed: 93 dB
Belastning: max 300 watt
Automatsikring til diskanten
Sikring til basenheden
Mål i cm (H/B/D): 84/36/41
Vægt: 23 kg/stk
Farve: Sort ask
TV/Projektor
LUMATRON TV
Ekstra udstyr
Nogle helveds tykke kabler. Højttalerkabel, som er specielt designet til bi-wiring. Et fremragende kabel, som understreger, at TARA Labs er verdens førende kabel-producent. Intet andet højttalerkabel i prisklassen leverer samme ydelse.


Hvis dine højttalere er forberedt til bi-wiring, bør du absolut udnytte det. Rent teknisk betyder bi-wiring, at du undgår returstrømmen fra bas-sektionen, som ellers ville have medført forvrængning i musiksignalet. I praksis betyder det en renere og mere korrekt gengivelse.

Ny teknologi giver renere signal
PS er en forkortelse af Pressure-Stranding, hvilket er en helt ny teknologi udviklet af TARA Labs. PS betyder, at lederne i kablet ligger helt tæt sammen i modsætning til almindelige kabler, hvor der er luftrum mellem lederne. Når lederne ligger tæt, reduceres den interne oxidation, og ledeevnen forøges. Det giver et langt renere signal end konventionel kabelopbygning, og lyden opleves utrolig neutral og behagelig.

Tekniske lækkerier
Klara PS har ledere af TARA Labs’ patenterede SA-OF8N kobber. Super Annealed, Oxygen-Free 8 Nines kobber står den lange forkortelse for, og kobberet har en lang række fordele i forhold til almindelig OFC kobber. Kobberet er langt blødere og har bedre ledeevne, fordi det kommer igennem en proces kaldet Super Annealing. Det kan oversættes som en kraftig blødgøring af kobberet. Processen frigør urenheder i kobberet og skaber en ny unik monokrystal struktur. Strukturen er årsag til, at kobberet ikke har højfrekvent forvrængning som i andre typer kobber, hvor der opstår uønskede krystal-forbindelser.

TARA Labs er desuden den eneste kabelproducent, som bruger 99,999999% iltfri Solid Core ledere, der bevirker en endnu mere effektiv signaloverførsel i sammenligning med andre typer ledere. Disse ledere anvendes i alle kabler fra TARA Labs.

Overvældende lydoplevelse
Der findes mange højttalerkabler til bi-wring i den prisklasse, hvor Klara PS Bi-wire befinder sig, men ofte er kablerne af middelmådig kvalitet, så det bedre kan svare sig at investere i single-wire kabel til samme pris. Dette gælder ikke kablerne fra TARA Labs. Klara PS Bi-wire udnytter virkelig potentialet ved bi-wiring, og lydoplevelsen er overvældende. Masser af detaljer, klart lydbillede og neutral gengivelse er nøgleord, der beskriver oplevelsen af Klara PS Bi-wire.


Specifikationer

Højttalerkabel til bi-wiring
Pressure-Stranded SA-OF8N kobber
99.999999% kobber
16 gauge ledere
SVPE primary dialectric
Farve: Hvid
Bemærkninger
det en den nyeste model af CERWIN-VEGA
Kommentér på:
Musikanlæg CERWIN-VEGA
Annonce